En opfordring til alle Open Source nørder

31 12 2008

Først og fremmest vil jeg ønske alle et forsinket glædelig jul og et rigtig godt nytår og undskylde forsinkelsen vdr. mit projekt.

Jeg vil gerne opfordre alle, der bekymrer sig om deres computeres velvære når det kommer til software, til at donere til de open source projekter, de benyttes mest, bedst kan lide eller projekter med anden relation til doneren. Personligt har jeg tænkt mig at donere til Free Software Foundation og Debian fordi jeg mener, at disse to har gjort alverden til forskel indenfor åben software. Og det skylder jeg dem en tak for, og vil derfor donere hvad jeg nu har råd til at kunne undvære. Og til folkene bag FSF og Debian vil jeg bare sige tusind tak for jeres arbejde, tak for et godt og innovativt år, og fortsæt det gode arbejde efter nytår.

Ellers har jeg ikke meget andet at tilføje end endnu engang rigtig godt nytår.

Og PS: dette er skrevet på mobilen, så bær over med eventuelle fejl.





Projekt snart overstået

12 12 2008

Nu er mit projekt om Open Source snart overstået. Jeg har arbejdet alene med det hele ugen, da min kammerat lige pludselig ikke gad i skole mere. Fair nok. Det er sgu også gået helt fint uden, så jeg klager ikke.
Mit projekt består af en rapport på 3800+ ord og et dias-show, jeg skal bruge til fremlægningen af mit projekt. Fremlægningen er engang i næste uge, og jeg er spændt på at se, hvordan det kommer til at gå. Jeg har ikke meget andet et nogle stikord på mine diaser, plus nogle billeder til baggrundene. Bliver spændende at se, om folk kan følge med i min formentligt ret så tekniske snak. Vil prøve at skære det så meget ud i pap som muligt, så selv små børn kan forstå det – men det bliver svært, for jeg ved jo ikke hvor meget folk hver især ved om computere.
Men det bliver sgu spændende at se, hvordan de tager imod alt sammen. Jeg regner med at lægge både rapport og dias-show ud her på siden engang efter jeg har fremlagt. Begge dele er selvfølgelig lavet i OpenOffice.org, men fordi folk er lidt fatsvage, er de gemt i .doc og .ppt – desværre!





Projektuge på vej

23 11 2008

Så er det snart tid til, at vi skal have projektuge på skolen, og vi har fået overemnet “Menneskets vilkår”. Dertil har jeg valgt underemnet Open Source. Hvad det har med menneskets vilkår at gøre, er meget simpelt. Nogle mennesker må ganske enkelt leve med det vilkår at blive konstant overvåget og kontrolleret af kapitalister, der ikke har nogen synderlig interesse for deres forbrugere. Dette vil jeg gerne have lavet om på ved at prædike Open Source.

Hvis du gerne vil vide mere om Open Source, så læs min artikel om Open Source på dansk tv.





Open Source på dansk tv

30 10 2008

I aften var der i DR’s tv-program Magasinet Penge tema om Open Source. Der blev stillet spørgsmål som:
“Hvor mange penge sparer man på Open Source?”, “Fungerer det ordentligt?”, “Kan det samarbejde med alt andet?”, “Er det dårligere fordi det er gratis/Er det gratis fordi det er dårligt?”, “Kan det opfylde dagligdagens krav?” og lignende.

Jeg vil nu give min version af, hvad Open Source med mine godt og vel 2-3 års erfaring.

Hvor mange penge sparer man på Open Source?
Personligt har jeg ikke tal på, hvor meget jeg har sparet ved at bruge Open Source software. Men hvad Magasinet Penge fandt frem til var op mod 3-4.000 pr. ny computer der skulle bruge software.

Fungerer det ordentligt?
Et stort spørgsmål. Det fungerer i bund og grund lige så godt som alt andet.

Kan det samarbejde med alt andet?
Også i dén grad. Det er nærmere lukket software (Closed Source), der ikke kan det. OpenSource understøtter så vidt muligt ALLE filformater, og hvis det ikke er tilfældet, kan man være næsten sikker på, at udviklingen af en afviklingsmetode er i gang – for alle kan bidrage med hjælp til udviklingen af Open Source i modsætning til Closed Source, hvor der måske er 100-200 mennesker, der har indflydelse på det endelige resultat af et program, hvor det ved Open Source er et ubegrænset antal af udviklere, der kan være i gang på projektet på én gang.

Er det dårligere fordi det er gratis/Er det gratis fordi det er dårligt?
Nej. Det er intet mindre end ren fordomsfuldhed. Open Source er helt generelt langt mere stabilt og hurtigt end Closed Source. Det opfylder langt de fleste krav og mulighederne er uendelige. Alt kan lade sig gøre i Open Source og alle kan bidrage med sit til fremgangen.

Opfylder det dagligdagens krav?
Helt bestemt. Det opfylder uden tvivl alle mine krav. Det har samme egenskaber som hvilken som helst anden softwaretype. Hvad Magasinet Penge glemte at fortælle om er, at Open Source systemer som Linux sagtens kan køre de moderne spil, hvis man installerer Wine, Cedega, X-Over Games eller lignende Open Source programmer.

Hvorfor åbne kilden til sit program?
Det er måske en lidt venstreorienteret måde at udvikle programmer på, men dermed betyder det bestemt ikke, at det er nogen dårlig måde. Meningen med det er, at en person eller et Open Source firma starter et program op og frigiver alpha- og beta-versioner, udviklingsversioner osv. Dem, der starter programmet op, har rettighederne til programmet. MEN alle andre har lov til at kigge i kildekoden, redigere den, komme med plugins (tilføjelser), komme med bugfixes (fejlrettelser) og hjælpe til på alle måder. På den måde behøver man ikke vente lange perioder på at de pengegriske udviklere hos eksempelvis Apple eller Microsoft kommer med ens ønskede ændring/tilføjelse, for man kan jo bare lave det selv eller få enhver person med kendskab til programmering af den slags, hvis man ikke selv har, til at gøre det for sig, og vedkommende kan dernæst lægge det på nettet, så alle og enhver kan få glæde af det.

Man kan jo ikke se DR NetTV?!
Jo, med VLC kan man. VLC er en Open Source media player. Det glemte Magasinet Penge blot at vise i deres udsendelse. Evt. hjælp til dette findes her: http://www.dr.dk/hjaelp/drdktv/20080108145038.htm

Hvis der er andet ang. Open Source, I vil have mit syn på, så sig endelig til.

Udover disse mange spørgsmål, vil jeg gerne selv tilføje lidt af hvad jeg selv finder dejligt ved Open Source.

Frihed
Indenfor Open Source betyder frihed en hel del. Når det kommer til Closed Source, har man i bund og grund ikke meget frihed, for man ved jo når det kommer til stykket intet om, hvordan programmet er bygget op, og man bliver betragtet som kriminel, hvis man prøver at finde ud af det. Man har ligeledes heller ingen ret til at gøre noget som helst ved programmet. Det SKAL være som udviklerne har bestemt, det skal være, og det er efter min mening ikke frihed, når andre bestemmer over noget, man selv har investeret i. Ved Open Source derimod, har man frihed til at gøre præcis hvad man har lyst til med programmet for programmets, ens eget og forbrugernes bedste. Dette betyder f.eks., at fejl kan blive opdaget af enhver og være rettet af enhver ti minutter senere.

Design
De fleste Open Source systemer er lavet for at være stabile og kunne køre på selv nogle af de gamle computere fra midten af 90′erne. Derfor er det også påkrævet et enkelt (måske direkte grimt) og stabilt design, der gør, at disse computere ikke bliver overbelastede. Har man derimod en ny og moderne computer, kan Open Source systemer som Linux, diverse BSD’er osv. sparke Windows Vista’s og Mac OSX’s røv i småstykker. Hvis man virkelig vil have design, skal man have KDE 4, Compiz Fusion og Emerald sat sammen, og det bliver meget svært at slå. Igen kan ALLE lave om på designs, alle kan lave nye grafiske effekter, alle kan rette fejl i designs, man har simpelthen ret til at gøre hvad man har lyst til med designet, som man også har med alt andet Open Source.

Generelt elsker jeg bare Open Source fordi man har ret til at gøre præcis hvad man ønsker med det, man kan få det til at se ud, som man har lyst til, man kan gøre simpelthen alt med det. Og jeg håber virkelig, at folk vil indse, at det er kapitalismen, der har hjernevasket folket til at købe deres dyre produkter, der slet ikke er bedre end de gratis alternativer.





Om OpenSource

16 12 2007

OpenSource Software er, som navnet hentyder til, software med åben kilde. Dvs. alle kan redigere og rette i den så tosset de vil uden at komme i konflikt med loven. F.eks. Microsoft har intet med OpenSource at gøre, da de vil tjene store penge på deres produkter. Så kan man jo ikke gå rundt og lade folk rette de milliarder af fejl, der er i deres produkter og lade dem udgive det gratis på nettet bagefter. Men firmaer som f.eks. Mozilla, der har lavet produkter som Firefox og Thunderbird, har kun patent på navnet på deres programmer, alt andet er åbent og tilgængeligt for enhver, der har lyst til at ændre i det. Dette er f.eks., hvis der er en ting, man er træt af, som man gerne vil af med eller gerne vil gøre bedre, kan man bare gøre det uden at der kommer noget ud af det. Så kan man sende det redigerede materiale ind til Mozilla og få dem til at udgive det i deres næste update af programmet. Hvis man selv vil udgave programmet, skal man dog ændre navnet på det, da lige netop Mozilla har patent på deres software navne.
OpenSource er ikke kun programmer som tidligere nævnte Mozilla Firefox og Thunderbird osv., men også styresystemer som Debian GNU/Linux, Red Hat Enterprise Linux og Gentoo. Alt dette er Linux-systemer, der har en fælles kerne, men forskellige ydelser og standarder. Ubuntu er f.eks. en – for nogle mennesker – forbedret udgave af Debian, som er (så vidt jeg ved) verdens førende server-system. Ubuntu er lavet til den gennemsnitlige computerbruger, der er blevet træt af ustabiliteten eller et eller andet i Windows eller Mac eller hvad man end brugte før. Ubuntu er nemt at gå til, især med den nye version 7.10, som udkommer til oktober. Her er der brugervenlighed, der slår Vista på alle punkter. Det er dobbelt så stabilt, dobbelt så nemt, men til gengæld dobbelt så grimt – som standard, vel og mærket. For jer overfladiske mennesker, er der nemlig Beryl at hente. Det gør dit Linux system til det flotteste, der nogensinde vil komme på en computer. Langt flottere end Mac OS X Leopard’s gejl og lir. I modsætning til Mac’s gejl og lir, kan Linux’s rent faktisk bruges til noget, og er samtidig langt flottere med Beryl slået til. Og så snart, Cedega og Wine kan emulere Windows programmer 100 %, hvis det altså engang sker, så vil Linux kunne køre Windows spil langt bedre end Windows selv pga. den høje stabilitet. Og voila! Så har du det perfekte system til din pc.
Mange mennesker, især de unge, har tit været nødt til at cracke (nærmest det samme som at stjæle dyre programmer) programmer for at kunne få deres Windows til at virke det mindste perfekt. Med det resultat at Windows nu bliver endnu mere ustabilt. Ved OpenSource, er stort set ALT gratis, det eneste, der egentlig koster penge, er donationer til firmaer som Red Hat og SuSE og supporten. Red Hat Enterprise Linux koster dog penge, men kun 500 kr. Der kan man i det mindste sige, at det er det værd.